Privat influenzavaccination: 150 kr.

Tilbud om gratis influenzavaccination rykkes til den 1. november fra og med den kommende influenzasæson.

Gratis influenzavaccination tilbydes til særlige risikogrupper fra 1. november frem til den 15. januar. For gravide i 2. eller 3. trimester samt for personer med immundefekt og deres husstandskontakter dog til udgangen af februar. Influenzavaccination medfører beskyttelse mod influenza efter ca. 2 uger og immuniteten holder sædvanligvis 6-12 måneder.

På følgende tidspunkter er muligt at blive vaccineret i klinikken uden tidsbestilling:
Uge 44: Fredag d. 1. november kl. 10.00-12.00 samt kl. 12.30-15.00
Uge 45: Mandag d. 4. november kl. 10.00-12.00 samt kl. 12.30-15.00

Influenzavaccination er gratis til følgende persongrupper:
* Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
* Førtidspensionister
* Kronisk syge med følgende lidelser, efter lægelig vurdering:
– Kroniske lungesygdomme
– Hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
– Diabetes type 1 eller 2
– Medfødt eller erhvervet immundefekt
– Påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
– Kronisk lever- og nyresvigt
– Andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
* Svært overvægtige (vejl. BMI > 40) efter lægelig vurdering
* Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig  sundhedsrisiko
* Gravide i 2. og 3. trimester
* Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter (medfødt eller erhvervet immundefekt) efter lægelig vurdering.